Denice's Corner – Stærk og Stram – Del 1: De første ord...

Stærk og Stram – Min rejse mod balance

Velkommen til første indlæg i serien Stærk og Stram – Min rejse mod balance. Jeg har længe overvejet at dele mere om min rejse – ikke kun om mit arbejde, men også om min træning og mit personlige liv. For mig er det vigtigt at være ærlig omkring både op- og nedturene, for det er den eneste måde, vi kan vokse på. Så lad os dykke ned i det, og hvorfor jeg har valgt at tage hul på et nyt kapitel med træning og personlig vejledning fra Gustav Salinas.

Jeg kunne have skrevet, at jeg for et par år siden var virkelig stresset – men det ville ikke forklare noget som helst. Det er mere komplekst end det, og jeg har været igennem en masse, der ikke bare handler om almindelig stress. Jeg deler ikke denne historie for at få sympati, men for at forklare, hvorfor jeg nu tager et skridt tilbage og genfinder balancen. For hvis du læser med, vil du opdage, at mit liv har været fyldt med både personlige og professionelle kampe, som har bragt mig til det punkt, hvor jeg nu er nødt til at prioritere mig selv og min krop. Så her kommer hele svadaen – jeg håber, du læser med og forstår, hvorfor dette er så vigtigt for mig.


Betalingsaftaler og MobilePay

For et par år siden stod jeg overfor nogle af de mest intense udfordringer i mit liv. Jeg kæmpede med at sikre en ny betalingsaftale, fordi vi stod til at miste den aftale, vi havde (Mastercard og Visa). Selskabet, vi var hos, Clearhaus, skulle sælges, og køberen tillod ikke det, de kalder high risk-kunder. Der er mange faktorer, der kan gøre en virksomhed til high risk, men oftest handler det om moral – ikke om, hvorvidt virksomheden rent faktisk udgør en risiko. Vores virksomhed havde ingen fraud eller risici, men på grund af moralen i branchen blev vi dømt på forhånd. Vi havde implementeret systemer til at overholde både de eksisterende krav og de krav, der kom undervejs, mens vi kæmpede denne sag. Midt i det hele smed Mastercard bomben #an5196, som på mange måder var positivt, men det krævede endnu flere timer for at sikre, at alle vores systemer levede op til de nye krav.

Mens jeg kæmpede med denne sag, havde jeg samtidig en vigtig korrespondance med MobilePay om, hvordan vi kunne fortsætte samarbejdet, da vi havde brug for en betalingsaftale, der kunne samarbejde med en gateway, der tillod MobilePay. Jeg skrev flere lange breve og havde korrespondencer med Claus Bunkenborg på LinkedIn. Jeg vendte tilbage til denne samtale flere gange over årene.


Avisens løgn og advokaten, der snød mig

Midt imellem alt dette skete der noget voldsomt– en avis bragte en løgnagtig historie om mig, og en advokat, som skulle hjælpe mig med sagen, viste sig at være en svindler. Denne advokat – Amira – forfalskede dokumenter, sendte falske breve fra retten, politiet og Pressenævnet og forsøgte bevidst at forsinke min sag. Hun indrømmede selv i udtalelser i retten – som jeg har læst – at hendes mål var at forhale processen for mig, det var hun blevet hyret til. Jeg vandt dog senere den del af sagen, som handlede om anklagen om at have hvervet mindreårige, med hjælp fra en rigtig advokat. Men resten af anklagerne var stadig løgn, og jeg havde sagsøgt avisen og to mødre for deres falske historie.

Mødrene og de omtalte piger meldte sig syge flere gange, hvilket forsinkede min sag og forhalede min mulighed for at rense mit navn. Til sidst mødte kun én af mødrene op til retsmødet, og hun dukkede op med nyt navn, ny adresse og nyt udseende. Hendes eneste forsvar var, at hun sagde: "Det er ikke noget, min datter har fortalt mig, det er noget, jeg selv mener er sket." Hun sagde endda i retten: "Se på hende, hun er jo pornostjerne." Det var hendes eneste begrundelse.

Ja, jeg vandt kun ét af anklagepunkterne, men for mig var det det absolut vigtigste. De andre anklager var også en løgn – en sandhed med seriøse modifikationer, som nær havde ødelagt ALT for mig! En stor, fed LØGN! Jeg har efterfølgende fundet informationer om disse mødre og piger, som enhver journalist burde have fundet eller som minimum undersøgt, før de lagde vægt på én artikel om MIN troværdighed. At gøre det til en stor artikel og en sag mod mig uden grundig undersøgelse er uacceptabelt. Men det lader vi ligge for nu.


MobilePay lukker mig ned og falske anklager

Pludselig, efter flere år med frem og tilbage korrespondance, smed MobilePay en bombe på mig. Uden varsel fjernede de vores MobilePay-aftale og beordrede mig til selv at slukke for MobilePay i min administration hos QuickPay. Det var som at få revet gulvtæppet væk under mig midt i kampen om kortaftalerne og samtidig med, at jeg stod i en udfordrende situation med den løgnagtige artikel i avisen.

MobilePay udtalte offentligt, at de lukkede for alle, der var involveret i porno og streaming, hvilket vi ved er en løgn, da andre lignende tjenester stadig kunne bruge MobilePay - og stadig kan i dag!!. Det var først, da jeg begyndte at tage debatten offentligt på min LinkedIn, at MobilePay begyndte at komme med anklager om mindreårige og prostitution i kommentarerne. Det var helt absurd, især fordi vi er maks strenge på DK Webcam, når det kommer til både mindreårige og prostitution – vi har ingen af delene! IRL-møder er ikke tilladt PÅ NOGEN MÅDE, og det står tydeligt over hele vores platform. Enhver bruger eller model på platformen vil kunne fortælle dig, hvor strengt vi håndhæver disse regler. Vi har aldrig haft en sag om mindreårige på DK Webcam, og vi har aldrig været involveret i den slags sager.

Fysiske udfordringer og stress

I samme periode havde jeg også enorme fysiske udfordringer. Jeg havde en knæoperation på grund af en gammel skade, og efter operationen blev jeg nødt til at tage direkte tilbage til arbejdet på grund af syge medarbejdere. Jeg besvimede på kontoret og slog hovedet hårdt ned i bordet. Jeg har stadig smerter ved slaget, bliver ofte svimmel, og jeg får hyppigere hovedpine end før. Knæet og operationen har også holdt mig tilbage fra at træne, som jeg gerne ville.

Jeg har kæmpet med utallige udfordringer på én gang – kortaftaler, sager, og en advokat, der snød mig. Alt dette har presset mig til det yderste. Jeg arbejder stadig syv dage om ugen og er konstant på. Når jeg rejser, venter der dobbeltarbejde på mig, når jeg kommer hjem. Det er meget at tage sig af, når man driver DKwebcam, DK Production, min butik og min egen karriere samtidig. Jeg er ikke alene – jeg har et stærkt bagland – men jeg står ofte med disse kampe alene som virksomhed. Andre undgår dem ved at acceptere dårlige løsninger eller indgå underhåndsaftaler. Det nægter jeg. Jeg kæmper for en ren branche med ordentlige vilkår og gennemsigtighed. En virksomhed der opfører sig ordentligt, skal også behandles ordentligt! Det kan ikke være rigtigt at morale og stigma skal begrænse os til endnu dårligere løsninger og underhåndsaftaler! Det bliver det da ikke bedre af i hvert fald!

Fremtiden og at vælge mig selv

Jeg vidste godt, da jeg opdagede det med advokaten og fandt alle de ting, jeg fandt (historien følger i fremtiden), at der var NOGET HELT GALT – også derfor jeg gik til politiet, selvom det sjældent hjælper mig meget. År efter, mens jeg stadig venter på retssagen, som igen og igen bliver udskudt, kommer den sorte svane på TV!! Det er Amira. Det er advokaten!!

Det var som at få et slag i maven – pludselig så jeg hele min kamp blive bekræftet på den mest absurde måde. Jeg havde hele tiden haft ret, og her var beviset, lige foran mig. Jeg havde været udsat for bedrageri, manipulation, jeg nærmer mig at kalde det et karaktermord!

Men nu handler det om at finde min styrke igen. Jeg kan ikke vente på at de andre får fingeren ud! Jeg vælger mig selv fremover. Jeg skal bygge mig selv op igen – ikke kun for at kunne kæmpe videre, men for at kunne leve og trives. Den rejse starter nu.
Der kommer jo en dag hvor Amira møder i retten og jeg måske kan få en rigtig afslutning på det hele, hvem ved.

Alt dette har lært mig, at uden min krop og mit helbred kan jeg ikke vinde de kampe, jeg kæmper. Jeg har været HELT nede flere gange, men nu er det slut med at vente. Jeg skal finde balancen i at vælge mig selv først. Denne rejse med Gustav Salinas handler om at finde den balance og styrke, jeg har brug for – både fysisk og mentalt. Det er et nyt kapitel, og jeg glæder mig til at dele det hele med jer.


Jeg beklager det lange indlæg, men alt dette er nødvendigt for at forklare, hvorfor jeg nu har taget beslutningen om at gøre noget for mig selv – og for engang skyld ikke stå alene med det! Jeg har brug for god humor, positive tanker, feedback, og sol og solskin! Jeg har længe tænkt over, hvordan jeg kunne finde lysten tilbage til mig selv (i den forstand, at jeg er mere end mit arbejde), og jeg har brug for styrken til mit arbejde. Men hvordan skulle jeg gøre det?


Det har ikke været en overnight beslutning. Jeg har taget tilløb, undersøgt muligheder, ledt efter gode bootcamps og forsøgt forskellige ting. Det har været en proces, som jeg har taget seriøst, og NU er jeg klar til at give mig selv den tid, jeg fortjener.

Så dumpede en mega sjov story ned på mit feed – og jeg var solgt! Jeg havde overvejet Gustav før, men NU var jeg sikker! Den energi! Det menneske var lige præcis den energi, jeg tænkte var helt perfekt for mig LIGE NU.


Mange siger: "Men Denice, du ser da flot ud!" Og ja, det gør jeg! Jeg er sgu en flot 38-årig, og jeg er stolt af det. Men det her handler ikke om at forsvare noget – det handler om at forklare. Jeg elsker min krop, og jeg er glad for, hvordan jeg ser ud. Men jeg har brug for at genfinde balancen og styrken, både mentalt og fysisk, så jeg kan fortsætte med at være den bedste version af mig selv. Jeg må finde tilbage til det jeg følte før alt det her rev mig i stykker.

Bare det at skrive disse ting ned har været en slags terapi for mig. Jeg har råbt det højt på mange måder før, men nu har jeg fået sat ord på meget af det – kort og klart. Vi er ikke kommet hele vejen rundt, og det gør vi heller ikke denne gang. Men en dag, når jeg har samlet kræfterne, kommer der en bog! Det lover jeg.

I mellemtiden vil jeg dele flere indlæg om min rejse – altså den med træning, kost og sundhed med Salinas. For en stund bliver det ikke så meget om alt det andet. Det her er MIG tid!


Kys og kærlige puf mod bedre tider!

Denice

Følg rejsen
For at følge min rejse med træning og fokus på mig, kan du følge med her i Denice's Corner på Pornodebatten og selvfølgelig på min
instagram

Søger du mere viden om emnerne i indlægget?

Mere om min mobilepay sag -  Flere Indlæg her på pornodebatten 
Mere om AN5196 Mastercard og lidt om det med Scor og MobilePay- Indlæg her på pornodebatten 

Og se mere på min
LinkedIN


Hotline, forslag, hjælp eller faktatjek skriv til os .. Du kan via samme mail Rapportere indhold, dokumentere evidens eller fakta mv,

Af Denice Klarskov 29. september 2024
Denne uge handler om at finde balance. Jeg er kommet godt i gang med min kostplan og har håndteret udfordringer som tagproblemer og podcastoptagelse i København. Selvom jeg har været presset, har jeg fundet ro i madplanen og gjort mig klar til at starte træningen i næste uge.
Et cover for dette indlæg, 5 Ting du bør Eje
25. august 2024
Opdag de 5 vigtigste ting, du bør eje som content creator eller camgirl! Fra belysning og lyd til interaktivt legetøj som Lovense Lush – få tips til det bedste budgetvenlige udstyr for at løfte dine shows og optagelser til næste niveau.
Billede til indlæg SAMTYKKE- OG FRIGIVELSESERKLÆRING FOR PERFORMERE
Af Denice Klarskov 22. august 2024
Få styr på compliance som content creator med vores enkle skabelon og 2257-modeldokumentation. Lær vigtigheden af korrekt samtykke, verifikationssystemer, og hvordan du beskytter dit indhold på tværs af flere platforme. Husk at få juridisk bistand for fuld beskyttelse
En kvinde holder en megafon foran en computerskærm med ordene taske facaden med
Af Denice Klarskov 21. august 2024
Udforsk sandheden bag falske chattere, vildledende markedsføring og masseproduktion af indhold på digitale platforme som OnlyFans. Læs med i Bag Facaden med Denice Klarskov, hvor vi afslører de skjulte aspekter af den digitale intimbranche og skaber debat om ægthed og gennemsigtighed.
En hængelås i en cirkel med ordene onlyfans på
Af Denice Klarskov 19. august 2024
Lær hvordan man administrerer en OnlyFans-konto etisk og lovligt. Vi dykker ned i betydningen af transparens, respekt for privatliv og juridisk overholdelse, når tredjepartsbureauer håndterer beskeder og profiler.
People sitting on a train made with AI
14. august 2024
Opdag vigtigheden af samtykke og lokationstilladelser ved optagelser til kommercielt indhold i Danmark. Lær af eksempler som Tivoli- og Louise Hjort-sagen i Bilka, og forstå, hvorfor du altid bør spørge om lov, når du filmer på offentlige eller private steder. Sikr dig juridisk og etisk, når du skaber indhold til platforme som DK Webcam og OnlyFans.
6. august 2024
Opdag præventionsmuligheder og beskyttelse mod kønssygdomme. Læs om sikre sexmetoder og find klinikker i Danmark til testning og rådgivning.
A sexual positive banner for SUNDSEX
Af Denice Klarskov 6. august 2024
Udforsk vores nye sektion SUND SEX på Pornodebatten.dk, hvor vi fremmer åben dialog om seksuel sundhed og nydelse. Læs om vigtigheden af at tale om sex for at opbygge sunde relationer, bryde tabuer og fremme positiv seksualitet. Dyk ned i emner fra præferencer og intimitet til kropspositivitet og fetisher.
5. august 2024
Opdag, hvordan du kan maksimere dine indtjeningsmuligheder gennem velplanlagte samarbejder i voksenindustrien. Læs vores guide og få indsigt fra top creators i XBIZ-artiklen om bedste praksis for frugtbare samarbejder.
To kvinder sidder nøgne i komfortable stole og griner under en samtale i et studieindrettet rum med
28. juli 2024
Oplev "Lay it Bare" podcasten med Denice Klarskov på den nye hjemmeside. Få adgang til modellerne, deres profiler og sociale medier. Nye episoder og indhold bag kulisserne kommer snart!
Flere indlæg
Share by: