Stærk og Stram – Min rejse mod balance -
Del 2: En uge i balance – at bryde sig selv ind i en ny plan

Tirsdag startede jeg officielt min plan med Salinas, og selvom jeg kender mig selv ret godt, er det altid en udfordring at starte en ny kostplan. Jeg har altid spist sundt, men jeg har også haft "dage uden bremser," hvor jeg kunne spise alt, hvad jeg havde lyst til, og andre dage, hvor jeg slet ikke var sulten. Derfor kræver det tid for mig at finde mig til rette med en ny plan.

Den første uge har handlet om at bryde mig selv stille og roligt ind i det. Jeg skal finde ud af, hvad jeg kan rumme både energi- og tidsmæssigt. Hvilke retter på planen kan jeg lide, og hvilke kan jeg lave lidt om på, så de passer bedre til mig? For selvom man får en plan, betyder det ikke, at man skal følge den slavisk. Det vigtigste er, at jeg rammer det kalorietal, som planen har sat, men uden at blive manisk omkring det. Det handler om at finde en generel forståelse af, hvad der fungerer for mig.

Der er mange, der siger, at kalorietælling kan være usundt, og det kan jeg godt forstå, hvis det bliver til en besættelse. Men for mig handler det om at finde balancen. Jeg har lovet mig selv fra starten, at min mad skal være almindelig, så jeg ikke mister lysten til både at spise og til at lave maden. Det værste, der kan ske, er, at jeg mister interessen for det hele.

Derfor har jeg brugt den første uge på at finde ro i planen. Det SKAL være for mig. Og man må huske, at vi alle er forskellige. Det, der virker for mig, virker måske ikke for andre. Jeg har f.eks. altid svært ved at følge en plan, når jeg har menstruation, og selvfølgelig starter min kostændring lige præcis på det tidspunkt. Men det vidste jeg, så jeg gav mig selv lov til at tage det stille og roligt i starten. Eller… det troede jeg! For som jeg skrev i første indlæg, er mit liv ofte kaotisk, og de planer, jeg laver, holder ikke altid.

Det vigtigste er, at jeg ikke slår mig selv i hovedet over det. Alt, man vælger i livet, har konsekvenser, og det skal man acceptere. Når man tager et valg, følger konsekvenserne med, og det er ikke altid, man kan forudse dem. Men ofte ved man, at hvis man siger A, så kommer B. Og jeg vidste godt, at denne weekend ville være en udfordring.

Fredag tog jeg til Ditte Okmans fødselsdag og det vi taler om som fyldte 10 år! Med en god morgenmad i maven og en lang gåtur, der klarede mit hoved, var jeg klar på dagen. Jeg vidste, at denne weekend skulle være tid til at slappe af og nyde det – måske med et par drinks. Og det blev da også til ti gode cocktails. Men i stedet for at hade mig selv for det, vælger jeg at tænke: "Hold op, hvor havde jeg det bare sjovt!"

Jeg vågnede lørdag morgen med smerter, som jeg plejer når jeg er i denne periode, men i stedet for at presse mig selv, gav jeg mig selv kærlighed. Jeg accepterede, at det var ok at tage det roligt og lade kroppen hvile. Jeg havde brug for det, for at kunne starte ugen stærkt igen. Jeg fik ikke gået mine daglige skridt, og jeg trænede hverken fredag, lørdag eller søndag (endnu). Men det er okay. Jeg kan allerede mærke, at kosten og den tidligere aktivitet har gjort mine smerter lidt lettere, og det er en af de mest positive ting ved at ændre på sin kost og aktivitet – mine smerter bliver lettere.

Jeg lovede også min mand én ting: at jeg ikke må blive fanatisk omkring maden. For tidligere, når jeg trænede, var jeg MEGET striks, og det gjorde mig lige så stresset som ikke at tænke over det overhovedet. Så denne gang handler det om at finde den rette balance, et sundt liv, der aldrig bliver manisk. Jeg har en tendens til at gå all-in med 150%, når jeg gør noget, men denne gang har jeg lovet mig selv at holde det på 95%, så der er plads til de 5%, hvor jeg kan sige: "Nej, jeg gider ikke, jeg kan ikke, jeg orker ikke!" Og det er helt okay. Det er min balance, jeg er ved at finde, og den skal fungere for mig – ikke for alle andre.

En uge med udfordringer

Denne uge har budt på lidt ekstra udfordringer. Vi er ved at få lavet nyt tag på bygningen, hvor vi arbejder, og vejret har været virkelig dårligt. Tømrerne havde igen ikke fået dækket ordentligt af, hvilket betød, at vi endnu engang havde vand indenfor. Vi måtte rokere rundt på alt, hvad vi havde flyttet sammen i det tørreste rum, for at sikre, at der ikke skete skade på noget. Det skete natten til den dag, hvor jeg skulle tidligt op og mod København for at lave podcast med Elisa Lykke. Så midten af ugen var præget af træthed og udmattelse, og jeg var ærligt en smule presset. Men som jeg har sagt mange gange før, handler det her projekt om at finde balance – ikke kun om at tælle kalorier, skridt og træning.

Jeg havde en travl dag, og da jeg kørte mod København med minimal søvn, købte jeg en rugbrødssandwich, som passede til min frokostplan, og fik indspillet podcasten onsdag, trods de hektiske omstændigheder.

En weekend med balance

Ærligt talt, så får jeg lidt dårlig samvittighed, når jeg ikke får gået mine skridt eller spist morgenmad på grund af tømmermænd – men det er ikke på en stresset måde, det er mere sådan et "iiihhh, se nu, jeg fik ikke gjort det, jeg havde planlagt." For når man tager en dag ud, følger der ofte endnu en dag med ikke helt sunde beslutninger. Men ved du hvad? Jeg synes faktisk, jeg håndterede det skide godt!  Jeg faldt ikke i tømmermændsfælden med pomfritter og burger og hele den store tur. I stedet spiste jeg rugbrød med æg og ost, og så en masse lækre agurker, tomater, peberfrugter og andet grønt. Og ja, der var almindelig mayonnaise på min æggemad – ikke den fedtfattige! Det var toppen, og det viser, at man godt kan glæde sig over de små ting uden at gå all-in på dårlig samvittighed.

Jeg havde, som altid på mine menstruationsdage, mest lyst til at tømme to kilo lakrids. Men i stedet spiste jeg et par saltede lakridspiber, lidt mørk chokolade og nogle popcorn – og jeg nød hver en bid! Det er balance, og det er præcis det, jeg arbejder på.

I dag er det søndag, og jeg har stadig sindssygt mange smerter. Desværre. Dag 2 er ofte den allerværste for mig, og i stedet for at blive sur og træt af mig selv, giver jeg mig selv kærlighed. Jeg valgte at lave morgenmad fra planen og følge kosten, og senere vil jeg give den gas med noget rengøring med musik i ørene. For selvom man har smerter, skal der også gøres rent! Det vil også give mig følelsen af, at jeg ikke springer helt over, samtidig med at det skaber ro for starten på den nye uge. Jeg får ryddet op, ordnet køleskabet og lagt en plan for den kommende uge – en plan, der er baseret på det, jeg lærte om mig selv og kosten i sidste uge.

Den første uge af projekt balance og sundhed

Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med den første uge. Jeg har ikke startet træningen op endnu, men jeg har vænnet min krop til det projekt, vi har gang i – og det er den vigtigste start af dem alle. Nu har jeg fundet mine træningsting frem – mine vægte, Pilates- og yogaudstyr – og jeg føler mig SÅ klar og opsat på den kommende uge. Jeg har fundet lidt ro i madplanen, og nu kan jeg tage hul på træningen. Og det glæder jeg mig virkelig til! Selvom det kan være hårdt at komme i gang, elsker jeg træningen, når jeg først er i gang.  Denne uge handler om at finde balance. Jeg er kommet godt i gang med min kostplan og har gået +10.000 skridt hver hverdag. Derudover har jeg brugt flere timer på at samle sten på grunden, som vi gør klar til græs og frugtlund - udover det har jeg slæbt udstyr og flyttekasser som en gal da vi jo pludseligt havde vand indenfor Så alt i alt har jeg ikke ligget på den lade side. Selvom jeg har været presset med tagproblemer og podcastoptagelse i København, har jeg været aktiv, selvom jeg endnu ikke har fulgt træningsplanen. Nu er jeg klar til at starte træningen i næste uge.

Tak fordi du læste med! :D

Denice